Lovforslag vil styrke indsatsen på hvidvaskområdet

Ny politimyndighed tager over fra SØIK, det operative hvidvasksamarbejde udvides i forhold til private aktører, og de finansielle virksomheder skal sætte transaktioner i bero i visse tilfælde af mistanke om hvidvask

Den 17. august 2021 sendte Justitsministeriet et lovforslag om ændring af bl.a. retsplejeloven og hvidvaskloven i høring. Udkastet til lovforslag, som er udarbejdet på baggrund af en bred politisk aftale, vil bl.a.:

  • etablere en ny National Enhed for Særlig Kriminalitet,

  • give nye muligheder for operativt samarbejde med den finansielle sektor og

  • fastsætte nye krav om at sætte transaktioner i bero ved mistanke om hvidvask.

 

Nedenfor gennemgår vi nogle af hovedtrækkene i lovforslaget.  

 

Den nye myndighedsstruktur

SØIK nedlægges, og opgaverne varetages fremover af den nye National Enhed for Særlig Kriminalitet, som også vil overtage andre opgaver under politi- og anklagemyndighedens område.

For den finansielle sektor betyder dette, at både sager vedrørende virksomhedernes egne mulige overtrædelser af reguleringen på det finansielle område og sager vedrørende mistanke om kunders hvidvask, terrorfinansiering eller markedsmisbrug fremover vil blive varetaget under National Enhed for Særlig Kriminalitet. Herunder vil Hvidvasksekretariatets opgaver også være at finde blandt enhedens arbejdsopgaver.

Samarbejdet med den finansielle sektor om hvidvasksager

Lovforslaget giver mulighed for at inddrage udvalgte private virksomheder omfattet af hvidvaskloven i et operationelt samarbejde med de relevante offentlige myndigheder. Herunder muliggøres det, at myndighederne og virksomhederne kan dele fortrolige oplysninger. Det må forventes, at de aktører, som inddrages i samarbejdet, vil være udvalgte pengeinstitutter.

Pligt til at standse transaktioner ved mistanke om hvidvask

Lovforslaget vil etablere en fast track-ordning hos Hvidvasksekretariatet, hvor hvidvaskunderretninger vedrørende større og andre særligt mistænkelige transaktioner underkastes en særlig behandling i sekretariatet. Samtidig skal den indberettende virksomhed fastfryse transaktionen indtil udgangen af den efterfølgende bankdag. Lovforslaget giver en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvilke transaktioner der omfattes af det særlige krav om fastfrysning.

Ikrafttræden

Ændringerne skal ifølge udkastet til lovforslaget træde i kraft 1. januar 2022.

Capital Law CPH’s vurdering af lovforslagets betydning for den finansielle sektor

Den umiddelbare betydning af lovforslaget vil være, at virksomheder omfattet af hvidvaskloven pr. 1. januar 2022 vil skulle opdatere deres forretningsgange relateret til indberetninger af mistanke om hvidvask til Hvidvasksekretariatet. Muligvis vil disse pligter efterfølgende blive modificeret ved vedtagelsen af den hvidvaskpakke, som EU-kommissionen fremsatte i juli i indeværende år.

Det er derudover et åbent spørgsmål, hvad ændringerne af organiseringen af politi- og anklagemyndigheden vil betyde for behandlingen af sager om hvidvask og terrorfinansiering og i et bredere perspektiv for behandlingen af sager om den finansielle sektors egne mulige lovovertrædelser.

 

Lovforslaget kan findes her: link

Capital Law CPH bistår virksomheder på det finansielle område med rådgivning om og implementering af nye regler. Du er velkommen til at kontakte vores partner Camilla Søborg (cas@capitallawcph.dk, tlf. 53500914) eller en af vores andre partnere med spørgsmål og for en drøftelse af, hvad de nye regler betyder for din virksomhed. Du kan læse mere om os og vores kompetencer inden for finansiel regulering her: Link.